Norsk midtbaneprofil forlænger med Esbjerg
Superliga-klubben Esbjerg meddeler mandag, at kontrakten med midtbaneprofilen Magnus Lekven er blevet forlænget med to år.
Nordmandens kontrakt udløber nu i sommeren 2017. Han skiftede til Esbjerg i sommeren 2012 fra Odd Grenland i hjemlandet.
- Som hold har vi præsteret godt i de to sæsoner, jeg har været her, og jeg tror, at Esbjerg kan blive endnu bedre.
- Hvis vi formår at fastholde femtepladsen og atter kommer ud i Europa, er der mulighed for at vokse som spiller, lære en masse og få endnu flere erfaringer, siger Magnus Lekven i en fondsbørsmeddelelse.
Cheftræner Niels Frederiksen er meget tilfreds med kontraktforlængelsen.
- Magnus er en meget betydningsfuld spiller for os. Han er dygtig til at tage temperaturen på en kamp og vurdere, om der skal sættes tempo, eller spillet skal dæmpes. Han er en teknisk stærk, klassisk playmaker, der sjældent træffer dårlige beslutninger på banen.
- I tiden i Esbjerg er han desuden blevet bedre til at erobre bolde og deltage i presspillet. At vi er i stand til at holde på en så dygtig spiller lover godt for Esbjergs fremtid, siger Niels Frederiksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde