Norsk raseri efter EM-kamp i Rumænien: Det er en parodi
Trods en straf på tomme tribuner for racisme fik Rumænien alligevel lov til at lukke 30.000 børn ledsaget af voksne ind til EM-kvalifikationskampen mellem Rumænien og Norge tirsdag aften. Foto: Inquam Photos/Reuters
Inquam Photos/Reuters
Norges assistenttræner Per Joar Hansen kalder EM-kvalifikationskampen mod Rumænien for en joke.
Norges fodboldlandshold er stærkt utilfreds med, at op mod 30.000 børn ledsaget af voksne fik lov til at se EM-kvalifikationskampen mellem Rumænien og Norge på stadion tirsdag aften i Bukarest.
Det europæiske fodboldforbund (Uefa) havde tildelt Rumænien en straf på, at kampen skulle spilles for tomme tribuner efter flere episoder med racismetilråb i Rumæniens kvalifikationskampe mod Spanien og Malta tidligere i turneringen.
Men de mange tusinde børn og voksne fik alligevel lov til at komme ind, hvilket Norges assistenttræner, Per Joar Hansen, kalder en parodi.
- Det her er blevet en joke fra Uefa, siger Per Joar Hansen til det norske medie Dagbladet efter kampen.
- Jeg fatter ikke, hvordan det er muligt at slippe så mange tilskuere ind i en kamp, hvor holdet egentlig har fået en straf. Det må Uefa kigge på, siger han.
Norge har indsendt en klage til Uefa.
- Det bliver en joke, når vi står med skiltene med teksten "nej til racisme" før kampen. Det er håbløst, siger Per Joar Hansen.
Kampen endte 1-1, og Norge er dermed fire point efter Sverige på andenpladsen, der giver adgang til EM. Der resterer to kampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned