Norsk skistjerne hævner voldsomt styrt i Kitzbühel
35-årige Aksel Lund Svindal tog sejren i fredagens Super G-løb i Østrig. Foto: Reuters/Leonhard Foeger
Reuters/Leonhard Foeger
Aksel Lund Svindals sæson sluttede i 2016 med et styrt på den østrigske bakke, hvor han fredag triumferede.
Den norske skistjerne Aksel Lund Svindal tog fredag revanche for et slemt styrt i Kitzbühel.
To år efter det voldsomme styrt, der kostede en længere pause, vandt den 35-årige nordmand fredagens Super G-løb på det populære skisportssted i Østrig.
Svindal sikrede sig sejren i suveræn stil og var nøjagtig et halvt sekund hurtigere end landsmanden Kjetil Jansrud, mens det østrigske hjemmebanehåb Matthias Mayer blev treer.
Det var tredje gang i karrieren, at Svindal vandt Super G-løbet i Kitzbühel.
I 2016 krydsede nordmanden også målstregen som den hurtigste mand i Super G-løbet, men dagen efter kom han galt afsted i styrtløbet.
Aksel Lund Svindal ødelagde korsbåndet i sit ene knæ og var færdig for sæsonen.
Den rutinerede nordmand er i alt oppe på 35 sejre i World Cuppen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker