Norsk Skjern-helt: Mest forløsende scoring i karrieren
Eivind Tangen scorede i sidste sekund for Skjern i onsdagens sejr over Århus Håndbold. Foto: Scanpix/Jørgen Kirk
Scanpix/Jørgen Kirk
Eivind Tangen bragte onsdag Skjern i DM-semifinalerne med en sen scoring mod Århus Håndbold.
En scoring i sidste sekund af Eivind Tangen sendte onsdag aften Skjerns håndboldherrer i DM-semifinalerne.
Skjern slog hjemme Århus Håndbold 26-25 på nordmandens sene scoring, og det sikrede vestjyderne en plads blandt de sidste fire hold, der skal kæmpe om guld.
- Scoringen var den mest forløsende i min karriere nogensinde. Det var vanvittig fedt. Det betyder alt, siger Tangen til klubbens hjemmeside.
Vejen til sejr og semifinalebillet var dog langtfra nem for Skjern, der havde store problemer med aarhusianerne.
I anden halvleg bragte Århus Håndbold sig foran 17-13, og helt frem til det sidste var der spænding om resultatet.
- Det var mildt sagt en forfærdelig kamp. Vi ramte ingenting og spillede utrolig dårligt. Men det kan være nok så ligegyldigt, når vi står med DM-semifinale i hænderne, siger Eivind Tangen.
Sejren bragte Skjern op på otte point i slutspilsgruppe 1. Det er et point færre end Aalborg Håndbold, som også er klar til DM-semifinalerne.
TTH Holstebro kan i princippet nå op på samme antal point som Skjern i slutspillets sidste runde, mens Skjerns semifinaleplads kan ikke trues, idet holdet endte højere end TTH Holstebro i grundspillet.
Lidt senere blev GOG Håndbold også klar til semifinalerne som det første hold i slutspilsgruppe 2.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde