Norsk slalomstjerne vinder i Italien og fører World Cup
Henrik Kristoffersen vandt storslalomafdeling i Alta Badia og ligger nummer et i World Cup-stillinger.
Den norske skistjerne Henrik Kristoffersen strøg helt til tops, da der søndag blev afviklet storslalomkonkurrence i italienske Alta Badia.
Kristoffersen lå ellers på sjettepladsen efter første gennemløb, men efter et glimrende andet gennemløb vandt han foran franske Cyprien Sarrazin og sloveneren Zan Kranjec. Landsmanden Aleksander Aamodt Kilde blev firer.
Det var første gang, at en nordmand vandt i Alta Badia.
- Det er dejligt. Det var en meget hård dag, men vi kørte virkelig godt, siger Henrik Kristoffersen om det norske hold.
- Jeg har været tæt på at vinde her tidligere, så det var dejligt endelig at vinde på dette historiske sted.
I World Cup-stillingen i storslalom fører Henrik Kristoffersen efter tre af de i alt ni afdelinger med 193 point, mens Zan Kranjec følger efter med 170.
I den samlede World Cup-stilling topper Kristoffersen med 343 point, mens Vincent Kriechmayr fra Østrig har 312. Her er afviklet 10 ud af 43 afdelinger.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker