Norsk straffesparkhelt: Jeg lagde mig ned
Et straffesparkmål tre minutter inde i overtiden sikrede tirsdag aften Norge en 2-1-sejr over Slovenien og dermed tre vigtige point i VM-kvalifikationen.
Efterfølgende erkender manden, der tilkæmpede sig straffesparket, den indskiftede angriber Alexander Søderlund, at der ikke skulle meget til, før han lå i græsset.
- Jeg blev ramt på læggen og lagde mig ned. Jeg kunne godt have stået på benene, men jeg gjorde det bedste, jeg kunne gøre. Vi vandt kampen på det.
- Det er måske det første straffespark, jeg har fået på seniorniveau, og det er det vigtigste, jeg har gjort i min karriere, siger Alexander Søderlund til Dagbladet om sit fald i det slovenske straffesparkfelt.
Efterfølgende scorede John Arne Riise fra 11-meter-pletten, og dermed fik nordmændene rettet lidt op på det forsmædelige nederlag til Island i holdets første kvalifikationskamp.
En scoring, hvis vigtighed Norges landstræner Egil "Drillo" Olsen sammenligner med det måske mest berømte mål i norsk fodboldhistorie.
- Dette straffe var lige så vigtigt som det, der blev scoret på mod Brasilien i Marseille, siger "Drillo" til Adresseavisen og henviser dermed til Norges sidste gruppekamp ved VM i Frankrig i 1998.
Dengang var en sejr over Brasilien nødvendig for at komme i 1/8-finalen, og den sørgede Kjetil Rekdal for med sin 2-1-træffer fra pletten i slutminutterne.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker