Norsk tophold lider sæsonens første nederlag
Bodø/Glimt er på vej mod klubbens første norske mesterskab. (Arkivfoto) Foto: Daniele Mascolo/Reuters
Daniele Mascolo/Reuters
Bodø/Glimt har været næsten ustoppelige i Eliteserien, men lørdag led danskerklubben sit første nederlag.
Bodø/Glimt buldrer mod mesterskabet i den bedste norske fodboldrække, Eliteserien.
Men lørdag ramte danskerklubben et lille bump på vejen. Her tabte Bodø/Glimt nemlig for første gang i ligaen i 2020-sæsonen.
De forsvarende mestre fra Molde slog topholdet 4-2.
Kasper Junker og Philip Zinckernagel har bombet løs for Bodø/Glimt mere eller mindre hele sæsonen, men lørdag bidrog den danske duo ikke til målfesten. Junker lykkedes ikke med at score, og Zinckernagel var slet ikke med i Bodø/Glimts trup.
Det var ellers Bodø/Glimt, der åbnede målscoringen lørdag. Men så slog Molde til med fire mål i træk og så godt som afgjorde kampen.
Bodø/Glimt fik pyntet lidt på resultatet, men kampens udfald blev der altså ikke ændret på.
Trods nederlaget har Bodø/Glimt stadig en mere end solid føring i toppen af Eliteserien. Molde er efter sejren på andenpladsen - 16 point efter Bodø/Glimt med ni kampe tilbage.
Rosenborg kan med en sejr søndag overhale Molde og være 15 point efter Bodø/Glimt, der altså stadig er godt på vej mod klubbens første mesterskab.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker