Norsk TV2: FCK har kig på klubløs nordmand
FC København får brug for forstærkning, hvis holdet bare tilnærmelsesvis skal kunne matche sine kommende modstandere i Champions League.
Og måske kan der være en ny spiller på vej i form af den 31-årige norske kantspiller Daniel Braaten.
Han er lige nu arbejdsløs efter endt ophold i franske Toulouse, og ifølge norsk TV2 er hans agent, den tidligere Manchester United-spiller Henning Berg, netop nu i København for at prøve at forhandle en aftale på plads.
Berg har dog ikke lyst til at kommentere oplysningerne.
- Jeg har ingen kommentar til noget vedrørende Daniel Braaten på nuværende tidspunkt, siger han til tv2.no.
Braaten har spillet 46 landskampe for Norge og scoret tre mål. Han huserede i en årrække på kanten hos Rosenborg, inden han røg videre til Bolton i Premier League og senere til fransk fodbold.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie