Norsk vinder: Jeg elsker at køre i Danmark
En sejr på dansk grund er næsten lige så godt som en sejr på hjemmebanen i Norge for Lars Petter-Nordhaug, som vandt kongeetapen af Post Danmark Rundt i Vejle fredag eftermiddag.
- Ja, det er noget af det samme. Jeg kan rigtig godt lide at køre løb i Danmark, siger Lars Petter-Nordhaug.
Nordmanden overtog også den gule førertrøje med sejren.
Den stærke Sky-rytter vandt en finale, hvor der var overraskende mange ryttere med fremme.
Han så derfor ingen chance for at vinde tid i det samlede klassement.
- For mig var det planen at vinde etapen, så det er jeg vældig glad for.
- Jeg håber da at gøre det godt i klassementet, men det var hårdt nok at vinde etapen, og jeg klarede ikke at tænke på at vinde tid, siger Nordhaug.
Holdkammeraten Mark Cavendish havde før løbet udråbt Lars Petter-Nordhaug til kaptajn for Sky-holdet.
Men da nordmanden tilsyneladende agerede hjælper på 1. etape, mistede i hvert fald Saxo Bank-Tinkoff Bank troen på, at Nordhaug var kommet for at vinde.
Nu er det en anden sag, selvom Nordhaug ikke tør udråbe sig selv blandt favoritterne.
- Jeg har ingen anelse om det. Jeg prøver bare at køre godt på enkeltstarten, og så må vi se, siger Lars Petter-Nordhaug.
Afgørelsen ventes at falde på enkeltstarten i Kerteminde lørdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie