Norske EM-helte ryger direkte i hjemmekarantæne
Norsk jubel under semifinalen mod Danmark i fredags. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Norske håndboldspillere, der rejser til deres hjemland efter EM-finalen i Danmark, skal gå i hjemmekarantæne.
Når de norske håndboldspillere vender hjem til Norge for at fejre jul efter søndagens EM-finale i Danmark, ryger spillerne direkte i hjemmekarantæne hos deres familier.
For spillere med fast bopæl varer hjemmekarantænen varer frem til nytårsaften, og spillerne kan ikke teste sig ud af karantænen.
Norske spillere i udenlandske klubber må gerne rejse til Norge for at holde jul og derefter rejse hjem til deres udenlandske bopæl igen, men så længe de er i Norge, skal de være i hjemmekarantæne.
Det siger præsidenten i Det Norske Håndboldforbund (NHF), Kåre Geir Lio, til avisen VG efter at have indgået en aftale med de norske sundhedsmyndigheder.
- Vi synes, det er en god løsning, siger håndboldpræsidenten.
Der er dog også undtagelser. Målmandsprofilen Silje Solberg spiller til daglig i ungarske Györ, men skal fejre jul hjemme i Norge. Hun slipper for at komme i karantæne, da hun allerede har været smittet med covid-19.
Tvillingsøsteren Sanna Solberg-Isaksen, der spiller og bor i Esbjerg, skal til gengæld være i hjemmekarantæne, når hun planlægger at besøge sin familie, inden hun rejser tilbage til Danmark for at fejre jul.
Under EM-slutrunden i Danmark er alle spillere blevet testet med intervaller på maksimalt 72 timer, og spillerne har været tvunget til at leve i "den røde EM-boble."
Der har ikke været coronasmitte under EM, siden rumænske og serbiske spillere blev isoleret 3. december, kort før turneringen gik i gang.
Norge spiller EM-finale mod Frankrig søndag aften klokken 18 i Herning.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde