Selvfølgelig er de norske spillere først og fremmest glade over at have spillet sig frem til en semifinale.
Men flere af dem giver efter 29-19-sejren over Danmark også udtryk for, hvor stort det var at spille i en fyldt hal med 11.500 larmende tilskuere i Herning.
- Rammerne er helt fantastiske, og arenaen er klart en af de flotteste, jeg har spillet i. Det kunne være dejligt, hvis vi også havde sådan en i Norge, siger Linn-Kristin Riegelhuth.
Den tidligere FCK-spiller vidste godt, at nordmændene var i undertal, men hun fornemmede alligevel opbakningen fra sine landsmænd undervejs i kampen.
- Vi får sat os i respekt fra begyndelsen, og det dæmpede nok det danske publikum en smule. Men der var en fantastisk stemning, og den blev skabt af både danskere, nordmænd og hvem der ellers var til stede, siger Riegelhuth.
Også Viborgs Marit Malm Frafjord havde tid til at nyde publikum.
- Selv om der var flest danskere, så føltes det helt fantastisk. Det var en oplevelse i sig selv at spille i den atmosfære, siger stregspilleren.
Norge spillede sine mellemrundekampe i Lillehammer, hvor op mod 9000 nordmænd bakkede op om deres landshold. Alligevel var oplevelsen i Jyske Bank Boxen noget særligt for FCM Håndbolds Tonje Nøstvold:
- Det var superfedt. Stemningen her var jo elektrisk, siger hun. /ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde