Norske kvinder jubler over Danmark i EM-semifinalen
De norske fodboldkvinder kan slet ikke få armene ned ved EM.
Ikke alene slog de Spanien 3-1 i kvartfinalen. Efterfølgende kunne de også se undertippede Danmark besejre Frankrig, der var blandt EM-slutrundens helt store favoritter.
Danskerne var presset slemt i bund mod Frankrig, men danskerne holdt stand og vandt gyseren efter forlænget spilletid og straffespark. Danskerne jublede på banen, udenfor jublede nordmændene over udsigten til dansk modstand i semifinalen på torsdag.
- Vi er glade for at møde Danmark, men det bliver ikke nemt i en semifinale.
- Det er mærkeligt, at Frankrig, som var forhåndsfavoritter, ikke klarede at slå dem (danskerne, red.). Det er underligt, at de bukkede under så hurtigt, siger Ada Stolsmo Hegerberg til VG.
- Det var det, vi havde håbet på, siger Hegerberg om den danske sejr over Frankrig.
Hegerberg scorede det sidste af de tre norske kvartfinale-mål mod Spanien, og hun er ikke tilfreds med en plads i EM-semifinalen.
- Vi er nødt til at holde fuld fokus nu, men når først du er nået til semifinalen, så vil du også i finalen, siger hun.
Den norske landstræner joker overfor avisen med, at danskerne vel ikke kan blive ved med at være heldige.
Han henviser til det danske held, da holdet gik videre efter lodtrækning mod Rusland, fordi de to hold var endt a point som treer i de indledende puljer.
Dernæst var danskerne også heldige med at klare sig igennem ordinær og forlænget spilletid uden at tabe til Frankrig, der var klart tættest på sejren. Men det blev ved 1-1, og så vandt danskerne på straffespark.
Den norske landstræner har det fint med favoritrollen i torsdagens semifinale.
- Jeg bliver ikke overrasket over, hvis vi får favoritstemplet. Vi har set bedre ud i denne turnering (end Danmark, red.). Vi må finde os i et lille favoritstempel, og det er fint, siger han til VG.
Kampen mellem Danmark og Norge spilles torsdag klokken 20.30.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde