Norske løbestjerners far ventes at få dom om en måned
Løberen Jakob Ingebrigtsen har anklaget sin far for mishandling. (Arkivfoto). Foto: Lise Aserud/Reuters
Dommen i retssagen mod Gjert Ingebrigtsen, der er far til flere norske eliteløbere, ventes at falde 16. juni.
Syv uger efter den første retsdag er der sat en dato for dommen til Gjert Ingebrigtsen. Dommen ventes at falde 16. juni. Det oplyser dommer Arild Dommersnes ifølge NTB på retssagens sidste dag.
Gjert Ingebrigtsen er far til blandt andre de tre løbere Henrik, Filip og Jakob Ingebrigtsen, som alle er eller har været en del af verdenseliten.
Anklageren kræver faren i fængsel i to og et halvt år for at have mishandlet to af sine syv børn - fysisk og psykisk.
Første retsdag var 24. marts, og siden har der været 24 retsdage. 49 personer har vidnet i sagen.
Gjert Ingebrigtsens forsvarsadvokat, Heidi Reisvang, mener, at der er brugt al for lang tid i retten i forhold til sagens størrelse.
- Vi har siddet i retten i snart syv uger, som efterlader et indtryk af, at det er en helt enorm sag. Det er det egentlig ikke.
- Normalt ville en sag som dette - også med flere ofre end i dette tilfælde - blive behandlet på meget få retsdage, siger Heidi Reisvang.
Gjert Ingebrigtsen har hele vejen igennem nægtet sig skyldig, og forsvarerne har krævet faren frifundet.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker