Norske mestre ryger hurtigt ud af Champions League-kvalen
Bodø/Glimt havde i sidste sæson en historisk sæson i norsk fodbold. Aktuelt er holdet nummer to i den bedste norske række, men holdet kunne ikke knække Legia Warszawa i kvalifikationen til Champions League. (Arkivfoto). Foto: Daniele Mascolo/Reuters
Daniele Mascolo/Reuters
Bodø/Glimt tabte samlet med 2-5 til Legia Warszawa og rykker nu over i Conference League-kvalifikationen.
De norske mestre fra Bodø/Glimt er ude af kvalifikationen til Champions Leagues gruppespil.
Mod polske Legia Warszawa nåede nordmændene aldrig i nærheden af det lukrative gruppespil, da Bodø/Glimt blev elimineret i den første af tre kvalifikationsrunder frem mod playoffrunden.
Onsdag blev det til et nederlag i Polen på 0-2 til Legia, der også vandt det første opgør i sidste uge på udebane med 3-2.
I onsdagens returopgør bragte Legia sig i front med 1-0 umiddelbart før pausen ved brasilianske Luquinhas. I overtiden cementerede tjekken Tomás Pekhart den polske hjemmesejr.
Anført af danskerduoen Kasper Junker og Philip Zinckernagel blev Bodø/Glimt i sidste sæson suveræne mestre i Norge for første gang i klubbens historie.
Holdet hentede 26 sejre, spillede tre kampe uafgjort og tabte blot en enkelt kamp i en historisk sæson.
Selv om de to målfarlige danskere sidenhen har forladt klubben, så gør Bodø/Glimt det fortsat godt, og holdet er aktuelt placeret på andenpladsen i Eliteserien bag førerholdet Molde.
Det samlede nederlag til Legia Warszawa betyder, at Bodø/Glimt flyttes over i kvalifikationen til Conference League.
Dansk fodbold har i denne sæson to repræsentanter i Champions League-kvalifikationen.
Brøndby træder som dansk mester ind i playoffrunden, mens FC Midtjylland skal på sin første opgave i anden kvalifikationsrunde, hvor Celtic fra Skotland er modstanderen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker