Norske profiler tager afstand fra russiske lege ved EM
Norges håndboldkvinder vandt mandag over Rumænien. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Ruslands kvindelandshold afviklede selskabsleg ved EM i håndbold, hvor en ske gik fra mund til mund.
Landstræneren for Ruslands håndboldkvinder, Ambros Martin, kom lørdag i fokus, da han trådte ud af den corona-boble, som alle trupper skal holde sig i under EM i Danmark.
Ambros Martin slap med en advarsel, men har fået indskærpet, at det er sidste chance.
Også spillerne i den russiske trup synes at tage let på sikkerhedsforanstaltningerne midt i den opblussede coronapandemi.
I weekenden blev en video publiceret på sociale medier, hvor man ser spillerne afvikle selskabslege. Blandt andet ser man en ske gå fra mund til mund på spillerne.
Det er en løssluppenhed, man tager afstand fra i Norges EM-trup.
- Jeg håber, at nogen tager fat i det. Det er selvfølgelig unødvendigt. Nu har jeg ikke selv set videoen, men det er helt unødvendigt, siger Norges anfører, Stine Bredal Oftedal, på en digital pressekonference tirsdag ifølge NTB.
Henny Ella Reistad er på linje med sin anfører.
- Det er helt unødvendligt og ikke noget for os, siger hun.
Katrine Lunde understreger, at man i Norges trup gør alt for at følge reglerne.
- Vi følger reglerne og håber på at undgå smitte, siger Katrine Lunde.
Både Norge og Rusland har indledt EM med tre sejre. De kan tidligst tørne sammen i en semifinale i næste uge.
Norge skal først i kamp igen på torsdag og har søgt om tilladelse til at forlade den røde boble.
Det har man fået godkendelse til, og truppen tager tirsdag på bustur for at tage til en fritidspark for at få frisk luft, skriver NTB.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker