De norske Tour de France-ryttere Edvald Boasson Hagen og Thor Hushovd er mærkede af tragedien fredag i Norge, hvor over 90 mennesker foreløbig er meldt dræbt.
- Det er tragisk, hvad der er sket, siger Edvald Boasson Hagen efter lørdagens enkeltstart i Tour de France.
- Jeg har fået støtte fra holdkammeraterne, men ellers har jeg ikke snakket med mange. Det bliver specielt at komme hjem efter det, der er sket. Jeg føler for alle, der er berørt af det tragiske, der er sket, siger Sky-rytteren, som har vundet to etapesejre i Tour'en.
Også verdensmesteren Thor Hushovd har det svært med tragedien i hjemlandet.
- Det er svært at sætte sig ind i, når man ser billeder fra tv og læser, hvad der bliver skrevet, siger Garmin-Cervélo-rytteren til spn.dk.
- Det er sørgeligt for Norge. Det er helt utroligt. Det er ikke let at fokusere på cykling. Det bliver helt meningsløst en dag som i dag, siger Thor Hushovd, som har vundet to etaper samt holdtidskørslen med Garmin-Cervélo i årets Tour.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde