Der var overskud til både at gejle publikum op på opløbsstrækningen og til kortvarigt at bremse op inden målstregen, da Petter Northug sikrede Norge VM-guldet på mændenes 4 x 10 kilometer langrendsstafet.
Efter en fremragende slutspurt, hvor han afviste svenskernes sprintverdensmester Marcus Hellner, viste nordmanden endnu engang, hvor god en afslutter han er.
Svenskerne vidste ellers godt på forhånd, at det gjaldt om at skabe så stort et forspring som muligt inden Petter Northugs sidstetur for de norske favoritter.
Daniel Richardsson gjorde da også, hvad han kunne, da han sammen med russeren Maxim Vylegzjanin oparbejdede et forspring til nordmændene på 20 sekunder på førsteturen.
En stærk andentur af Norges Eldar Rønning på anden tur neutraliserede imidlertid forspringet, og godt halvvejs i løbet lå syv nationer mere eller mindre lige
Italien og Finland havde et lille forspring ved sidste skifte, men stærke Marcus Hellner fra Sverige neutraliserede forspringet med Northug lige i hælene.
Med fem kilometer igen lå fem løbere fortsat samlet, og så begyndte det taktiske spil.
Northug lagde sig bagest i feltet og lignede en mand, der ville lukrere på sin fænomenale spurtstyrke. Han lurede tålmodigt på sin svenske konkurrent, og da Hellner rykkede, rykkede nordmanden med.
Og på den sidste bakke inden målstregen satte han så det afgørende angreb ind, der sikrede Norge guld, mens svenskerne måtte nøjes med sølv. Tyskland fik bronze.
Danmark var med blandt de 17 deltagende nationer uden dog på nogen måde at kunne præge begivenhederne.
Udfordringen for det dansk mandskab bestod nærmere i at undgå at blive overhalet med en omgang undervejs. Det lykkedes dog ikke, og holdet sluttede sidst.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned