Norwich-spiller tester negativ for corona efter smitte
Norwich ligger sidst i Premier League før de sidste ni kampe i sæsonen. (Arkivfoto) Foto: Jon Super/Reuters
Jon Super/Reuters
Den Norwich-spiller, som blev testet positiv for coronavirus, har ifølge klubben afleveret en negativ test.
Der er gode nyheder for Premier League-klubben Norwich forud for den bedste engelske fodboldrækkes genstart onsdag.
En unavngiven spiller for Norwich, som i lørdags blev testet positiv for coronavirus, har siden afleveret en negativ prøve i en test, som klubben selv har foretaget.
Det siger klubbens sportsdirektør, Stuart Webber, til BBC.
- Heldigvis har den omtalte spiller det helt fint. 100 procent. Der er intet galt med ham, siger sportsdirektøren.
Ifølge Premier League-reglerne skal spilleren holde sig i selvisolation, selv om han ikke udviser symptomer. Først når han afleverer en negativ prøve i ligaens officielle testsystem, kan han komme ud af isolation.
- Nu skal han have taget en tredje test for at se, om den også er negativ og for at se, om han har antistoffer, hvilket kan bevise, at han har haft det, men ikke har det nu, siger Stuart Webber.
Norwich møder Southampton fredag aften i sin første betydende kamp på den anden side af coronapausen.
Oprykkerklubben ligger sidst i Premier League med 21 point efter 29 kampe. Der er seks point op til Watford og West Ham på den gode side af nedrykningsstregen.
Allerede onsdag er der engelsk fodbold på programmet, når Aston Villa tager imod Sheffield United, og senere på aftenen mødes Manchester City og Arsenal.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker