Novak Djokovic booker sin tiende Wimbledonkvartfinale
Efter et hårdt år med skader og formnedgang, synes Novak Djokovic at have fundet sig selv. Mandag spillede serberen sig i kvartfinalen i Wimbledon. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Novak Djokovic gjorde det af med russer i ottendedelsfinalen i tre sæt i Wimbledon mandag aften.
Novak Djokovic er foreløbigt tilbage i Wimbledon med manér efter et år med skader og formnedgang.
Mandag aften spillede serberen sig i kvartfinalen med en sejr over russiske Karen Khachanov.
Det var tiende gang i karrieren, at den tidligere verdensetter spillede sig i kvartfinalen i grand slam-turneringen i England.
Novak Djokovic, der i år blot er seedet som nummer 12, vandt opgøret 6-4, 6-2, 6-2, og han møder i kvartfinalen Kei Nishikori, der slog den lettiske kvalifikationsspiller Ernests Gulbis 4-6, 7-6 (7/5), 7-6 (12/10), 6-1.
Karen Khachanov lagde dog ud med at bryde Djokovic ved første lejlighed og bragte sig foran 1-0 i første sæt, men Djokovic brød umiddelbart efter tilbage og udlignede.
Yderligere tre servegennembrud fulgte i sættet, og Djokovic leverede det sidste, da han sikrede sættet.
I andet sæt bragte serberen sig foran 2-0, da han brød russeren, og det skete igen foran 5-2, og dermed var også andet sæt Djokovic'.
Foran 3-2 i tredje sæt brød serberen igen, og det samme skete foran 5-2, og dermed var sejren hjemme.
Novak Djokovic er nede som nummer 21 på verdensranglisten efter et år med skader og formnedgang, og han vandt senest en turnering, da han sejrede i Eastbourne for et år siden.
I fjor måtte Djokovic trække sig fra Wimbledon med sin skadede albue, og ved French Open i maj røg serberen ud i kvartfinalen.
Han vandt senest en grand slam-turnering, da han sejrede i French Open i 2016.
Før Wimbledon nåede Novak Djokovic frem til finalen i græsturneringen Queen's Club i England.
Serberen vandt Wimbledon i 2011, 2014 og 2015.
Han har i alt vundet 12 grand slam-turneringer.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet