Novak Djokovic melder afbud til sæsonfinale
Novak Djokovic spillede senest i showturneringen Six Kings i Saudi-Arabien. (Arkivfoto). Foto: Fayez Nureldine/Ritzau Scanpix
Sæsonfinalen i Torino bliver uden Novak Djokovic, meddeler serberen tirsdag på Instagram.
De seneste to års vinder af sæsonfinalen, ATP Finals, kommer slet ikke til start i år.
Tirsdag meddeler Novak Djokovic på Instagram, at han ikke er klar til at spille i italienske Torino fra på søndag og en uge frem.
- Jeg så virkelig frem til at være der, men på grund af en vedvarende skade spiller jeg ikke i næste uge.
- Undskyld til dem, der planlagde at skulle se mig. Jeg ønsker alle spillere en god turnering. Ses snart, skriver 37-årige Djokovic.
Djokovic, der har vundet ATP Finals syv gange i karrieren, ligger aktuelt nummer seks på Race to Turin-listen, hvoraf de otte bedste kommer med.
Med afbuddet står klart, at Jannik Sinner, Alexander Zverev, Carlos Alcaraz, Daniil Medvedev, Taylor Fritz, Casper Ruud, Alex de Minaur og Andrey Rublev snupper pladserne.
Det bekræfter ATP på sin hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub