Novak Djokovic slipper med kort skadespause
Verdensetteren i tennis, serbiske Novak Djokovic, slipper med en kort pause, efter at han i weekenden vred om på sin ankel i et Davis Cup-opgør mod USA.
Den 25-årige tennisstjerne har tirsdag fået skannet sin ankel, og der var gode nyheder til Djokovic.
- Ingen skade på hverken led eller ledbånd, konstaterer han på sin hjemmeside.
Novak Djokovic tør dog ikke melde sig klar til næste uges grusturnering i Monte Carlo.
- Anklen kræver behandling og ro i de næste dage, oplyser han.
Djokovic vandt begge sine kampe, da Serbien i weekenden spillede sig videre til semifinalerne i Davis Cup på bekostning af USA.
Den sejrsvante serber har dog haft lidt problemer i sine seneste turneringer. I Indian Wells tabte han i semifinalen til Juan Martin del Potro, og forleden røg han ud i 1/8-finalerne i Miami.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker