Novak Djokovic tæt på OL-exit
Foto: Martin Bernetti /Scanpix
Martin Bernetti /Scanpix
Et choknederlag lurede for den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic, som onsdag spillede sig videre til kvartfinalen ved OL med en sejr på 4-6, 7-5, 6-1 over den tidligere australske verdensetter Lleyton Hewitt på Wimbledons berømte græs.
Godt to timer skulle Djokovic, som er en af de helt store medaljefavoritter i turneringen, bruge på at nedkæmpe Hewitt, der i dag blot er nummer 158 i verden efter mange år med diverse skadesproblemer.
Men den australske veteran på 31 år skruede tiden tilbage og spillede nærmest som i 2002, hvor han vandt Wimbledon.
Først i andet sæt, da Djokovic, som selv sejrede ved Wimbledon sidste år, brød Hewitts serv ved stillingen 6-5 og dermed sikrede sig andet sæt, vendte kampen til serberens fordel.
25-årige Djokovic var tilbage i sin vante rytme og buldrede igennem tredje og sidste sæt, som han sikkert vandt.
I kvartfinalen venter franske Jo-Wilfried Tsonga.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde