Novo Nordisk vil cykle med i Tour de France
Medicinalindustrien har indirekte været en medspiller i international cykelsport de seneste mange år, hvor dopingen har spillet en stor rolle.
Men nu går den danske insulinproducent Novo Nordisk aktivt og direkte ind i sporten i form af cykelholdet Team Novo Nordisk, der udelukkende består af folk med sukkersyge.
Og ambitionerne for teamet, der er en videreførelse af det tidligere "Team Type 1", er tårnhøje.
- Mændenes professionelle cykelhold vil deltage i løb som USA Pro Cycling Challenge, Tour of Britain og Paris-Tours med det ultimative mål at køre med i Tour de France, hedder det i en pressemeddelelse.
Satsningen på teamet, der også omfatter triatleter og løbere, skal sætte fokus på, at en diabetes-diagnose ikke behøver begrænse folks livsførelse.
- Med passende diæt, træning, behandling og teknologi kan alle med diabetes få deres drømme til at gå i opfyldelse, siger Phil Southerland, der står i spidsen for teamet.
Det anslås, at 371 millioner mennesker verden over lider af diabetes.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet