Nu bekræfter klubben: AGF er tæt på at sælge forsvarsprofil
Thomas Kristensen kan muligvis snart kalde sig Udinese-spiller. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Italienske Udinese har kastet snøren ud efter den 21-årige forsvarsspiller Thomas Kristensen.
AGF er tæt på at sælge sin unge forsvarsprofil Thomas Kristensen til Udinese.
Det meddeler klubben i en børsmeddelelse torsdag aften.
Her beretter klubben om realitetsforhandlinger med den italienske Serie A-klub og om en mulig opjustering af forventningerne til indeværende regnskabsår.
Her har klubben tidligere meldt om et overskud på 30-40 millioner kroner, men hvis Kristensen skifter til Udinese, bliver det opjusteret til 65-80 millioner kroner.
Den 21-årige forsvarsspiller står noteret for 46 kampe og to scoringer for AGF. Derudover har han spillet flere ungdomslandskampe. For U21-landsholdet har han fået fire optrædener.
Udinese, der tidligere har haft en del danske spillere, blandt andre AGF-ikonet Martin Jørgensen, blev i sidste sæson nummer 12 i Serie A. Denne sæson er åbnet med et point efter to kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker