Åreladningen blandt Radioshacks klassementryttere i Tour de France fortsætter med uformindsket styrke.
Fredag sagde holdet således farvel til Andreas Klöden, der stod af cyklen undervejs på 13. etape.
Klöden, der sluttede på Tourens andenplads i både 2004 og 2006, har de seneste dage været slemt mærket efter det alvorlige styrt, han var ude for på søndagens 9. etape.
På torsdagens barske bjergetape til Luz-Ardiden mistede han mere end otte minutter til konkurrenterne. Fredag måtte han så tidligt slippe feltet, hvorefter han altså opgav.
Klöden er den tredje af Radioshacks klassementryttere, der udgår af dette års Tour. Først var det farvel til Janez Brajkovic, så Chris Horner. Begge ryttere udgik efter styrt.
Holdet har nu kun Levi Leipheimer tilbage i klassementet, og han ligger helt nede som nummer 17.
Leipheimer har allerede smidt cirka seks minutter til de øvrige konkurrenter i kampen om den gule trøje.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde