Nu er Stephan Andersen igen førstevalg
Den danske landsholdsmålmand Stephan Andersen kan endelig se frem til spilletid i sin franske klub Evian, efter at klubben i sidste uge skiftede træner.
Den nye mand på trænerbænken, den hidtidige sportsdirektør Pascal Dupraz, fortæller nemlig, at han satser på danskeren som den nye førstemålmand.
- Jeg har givet målmændene min beslutning onsdag eftermiddag, og her har de fået at vide, hvem der er førstemålmand. Det bliver Stephan Andersen, der kommer til at stå for os.
- Et af mine vigtigste synspunkter er, at man skal tænke logisk. For mig er det logisk, at Stephan skal stå, siger Pascal Dupraz til tipsbladet.dk.
- Stephan Andersen er landsholdsspiller i Danmark, han spillede nogle gode kampe for os i sidste sæson, og han gjorde det rigtig godt under EM i sommer. Det er oplagt, at han skal være vores målmand, lyder det fra Pascal Dupraz.
Den tidligere træner Pablo Correa indledte sæsonen med 35-årige Bernard Laquait mellem stængerne. Efter blot et point i de første fire kampe blev Correa dog fyret i sidste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker