NU SÆTTER JENS STRYGER ORD PÅ JORDSKÆLVS-TRAGEDIEN
Jens Stryger Larsen var i hovedrollen i går aftes for sin tyrkiske klub. Arkivfoto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Fodboldspilleren Jens Stryger Larsen, der spiller i Tyrkiet, sætter for første gang ord på den jordskælvstragedie, der har ramt landet.
Den danske fodbold- og landsholdsspiller Jens Stryger Larsen har en fortid på Lolland-Falster, da han er født og opvokset i Sakskøbing på Lolland og startede sin fodboldkarriere i B. Frem Sakskøbing og B1921 i Nykøbing.
Til daglig slår han sine folder i den tyrkiske fodboldklub Trabzonspor, der i går aftes spillede første kamp i den europæiske klubturnering Conference League.
Lollikken nød personlig succes, da han var manden bag kampens eneste mål, da hans klub vandt 1-0 over schweiziske FC Basel.
Efter kampen satte Jens Stryger for første gang ord på den forfærdelige tragedie, da et kraftigt jordskælv ramte Tyrkiet og siden har sendt landet ud i en svær kamp for at redde overlevende gemt under murbrokkerne.
- Efter disse tragiske hændelser er jeg rigtig glad for, at vi kunne vinde kampen på vegne af de ramte mennesker. Vores træner sagde til os, at vi ikke kun spiller for os selv, men for hele regionen, siger han ifølge Sporx. Det skriver Tipsbladet.
- Vi er først og fremmest meget glade. Vi har vist, at vi kan gå igennem en meget hård periode. Vi er gået igennem denne tragiske periode ved at vinde sammen med det tyrkiske folk. Jeg er meget glad, fortæller den lokale helt.
31-årige Jens Stryger brød for alvor igennem i Danmark, da han spillede i Brøndby og FC Nordsjælland, inden turen gik til udlandet.
I går sikrede han altså sig, klubben og landet en tiltrængt opmuntring i en meget mørk periode.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde