Nu skal bolden trille på kunststof i Nakskov

NB's nye kunststofbane er opmålt og projekteret og der er udtaget jordbundsprøver så anlægsarbejdet kan komme i gang i april.

I september i år forventer Nakskov Boldklub sammen med Lolland Kommune at kunne indvie den nye kunststofbane, som vil blive et absolut plus for sporten.

Formanden for Nakskov Boldklub, Finn Andersen, roste på klubbens generalforsamling Lolland Kommune og Park og vej-afdelingen for et godt og målrettet samarbejde om at få kunststofbanen hentet hjem.

Oprindelig skulle banen havde været anlagt i fjor, men man løb da ind i økonomiske problemer omkring finansieringen. DBU støtter banen med et tilskud på en million kroner.




Nakskov Boldklub forventer at kunne indvie ny kunststofbane i september.

Offentliggjort Sidst opdateret