Nu tror de på DM-guld i Holstebro
Foto: Morten Stricker /Scanpix
Morten Stricker /Scanpix
De er ikke bange for at tage munden for fuld i Holstebro.
Torsdag løste Team Tvis Holstebros håndboldherrer billet til DM-semifinalerne med en sejr på 34-28 over GOG, og få minutter efter var det tid til at kigge fremad.
Det er stadig uvist, om det bliver KIF Kolding København eller Aalborg Håndbold, der bliver modstanderen i semifinalen, men alle kan besejres, lyder det fra Holstebro.
- Vi går efter guldet. Det har vi sagt hele året.
- Og det synes jeg, vi har niveauet til. Det er ikke altid lige kønt, men vi kan knække alle modstandere, for de kan ikke følge med i vores tempo over 60 minutter, siger playmaker Allan Damgaard til TV2 efter kampen.
Cheftræner Klavs Bruun Jørgensen havde forud for kampen oplevet en uge med mindre god træning, men da det var alvor mod GOG, var spillerne, hvor de skulle være.
- Drengene viste stor mental styrke, for det handler om at ramme niveauet på dagen, og det gjorde vi.
- Kontrafasen blev afgørende, og der var vi bedst, siger Klavs Bruun Jørgensen til tv-stationen.
Om det bliver KIF Kolding København eller Aalborg i semifinalen, afgøres først på mandag, men cheftræneren bekymrer sig ikke ret meget om det. Han glæder sig i første omgang over, at pladsen i semifinalen er sikret.
- Nu er vi i semifinalen, og vi har gjort det flot indtil nu, siger han.
Og hvis spillerne leverer varen i semifinalen, så er der også mulighed for at nå finalen. Hvis topniveauet altså igen rammes, når det gælder.
- Så kan vi vinde over alle, siger Klavs Bruun Jørgensen.
Team Tvis Holstebro møder på mandag Skjern i den sidste kamp i slutspilspulje 1. Hvis Skjern vinder den kamp, er det Skjern og Tvis, der går i semifinalen.
Vinder Tvis - eller ender det uafgjort, så kan GOG sikre sig en semifinalebillet på Skjerns bekostning med en sejr over Århus Håndbold, der kun har æren at spille for på mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde