Kronprins Frederik havde en så fin aften i Kristianstad, hvor han fredag så Danmark spille sig i VM-finalen i håndbold, at han nu også reserverer søndag eftermiddag til at overvære kampen om guldet.
- Ja, jeg skal helt sikkert se finalen i Malmø, siger han til sporten.dk.
Den kommende konge, der også er medlem af den internationale olympiske komite (IOC) var imponeret over det, han så danskerne levere mod Spanien.
- Vi har et hold, der bliver stærkere og stærkere. Det er bygget op over tid, og det var en meget flot indsats i aften. Især forsvaret imponerede mig, vi har det bedste forsvar af alle, mener han.
Og så var der målmand Niklas Landin - han var også i kronprinsens øjne svær ikke at nikke anerkendende af.
- Jeg er meget imponeret af Niklas Landins målmandspræstation. Han stod aldeles fremragende.
- Begge hold var tydeligt præget af nerver, men det er fantastisk at se det danske hold slå til, når det hele spidser til. Det lover rigtig godt fremad, siger han og slår fast, at han bestemt tror på dansk VM-guld.
Det vil i så fald være det første nogensinde for det danske herrelandshold.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet