Jonas Troest vender tilbage til OB kun to måneder efter, at forsvarsspilleren forlod den fynske Superliga-klub. Troest har underskrevet en kontrakt frem til udgangen af 2011.
Årsagen til den hurtige tilbagevenden er et mislykket ophold i Konyaspor i Tyrkiet, hvor klubben ikke udbetalte hans løn.
- Da muligheden for at fortsætte i OB opstod, var det et oplagt valg, siger Jonas Troest til OB's hjemmeside.
- Jeg er glad for at være tilbage, hvor jeg føler mig hjemme, og udsigterne til et spændende efterår i Superligaen og Europa League ser jeg meget frem til.
- Jeg glæder mig meget til at komme i gang, spille nogle kampe og hjælpe holdet igen, siger Jonas Troest.
OB-direktør Kim Brink erkender, at det kan virke lidt spøjst, at Troest vender tilbage til OB.
- Selvom det er en usædvanlig situation for begge parter, så er det en aldeles fordelagtig løsning på vores søgen efter en forsvarsspiller. Vi kender Jonas. Jonas kender os, truppen og spillestilen, så han kan med det samme gå ind på holdet, siger Kim Brink.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde