Ny 49er-duo er indstillet til OL-deltagelse
Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck har vist så gode resultater i foråret, at de nu kan se frem mod OL.
Det bliver Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck, der skal sidde i den danske 49er-båd ved OL i Rio de Janeiro.
Dansk Sejlunion har søndag indstillet den nysammensatte duo til en billet til Brasilien, og nu venter unionen blot på den endelige bekræftelse fra Danmarks Idrætsforbund.
Warrer og Lübeck leverede i franske Hyéres en fin præstation i World Cup-stævnet, der sluttede søndag. Danskerne vandt sølv, og det overbeviste endegyldigt sejlsportsledelsen om, at niveauet er højt nok til OL-deltagelse.
- Det er imponerende, hvad Jonas og Christian har opnået i den ganske korte tid, de har sejlet sammen.
- De har vist vejen ved at yde en enorm træningsindsats, og selv om der fortsat er mange detaljer, de skal arbejde med for at optimere samarbejdet i båden, så er det åbenlyst, at de har potentialet til at gøre sig gældende, siger sportschef Thomas Jacobsen i en pressemeddelelse.
Warrer og Lübeck har kun sejlet sammen i to måneder, efter at Jonas Warrer afbrød samarbejdet med sin hidtidige makker, Anders Thomsen.
Ved den lejlighed slog sejlunionen fast, at den nye duo skulle vise topresultater i forårets stævner, hvis den skulle komme i betragtning til OL.
- Jeg er rigtig glad for, at Jonas og Christian med deres resultater ikke kun her i Hyéres, men også ved EM for et par uger siden, selv har udvisket enhver tvivl om, hvorvidt de på kort tid ville være i stand til at skabe en konkurrencedygtig dansk 49er, siger Thomas Jacobsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned