Ny AaB-skarpretter dukker Silkeborg med ægte hattrick
Jakub Sylvestr (th.) stod for alle tre scoringer, da AaB dukkede Silkeborg. Foto: Polfoto/Sch?tze Ren?
Polfoto/Sch?tze Ren?
AaB's Jakub Sylvestr var hamrende skarp, da han søndag scorede tre gange i 3-0 sejren over Silkeborg.
AaB lægger for alvor billet ind på en placering i top-6, efter at holdet søndag vandt sikkert med hele 3-0 hjemme over Silkeborg i Alka Superligaen.
Sejren blev grundlagt af en særdeles effektiv AaB-angriber i skikkelse af Jakub Sylvestr, som scorede alle kampens mål - og alle i første halvleg.
Dermed præsterede han et vaskeægte hattrick med tre mål på stribe i samme halvleg.
Det var i efteråret et AaB-mandskab, der havde svært ved at score, og i vinterpausen blev slovakken Jakub Sylvestr så hentet ind fra for at løse scoringsproblemet.
Og med fire mål i forårets første to første superligakampe ligner han manden, der har løst det problem.
Allerede efter 12 minutters spil var den slovakiske angriber på pletten, da han satte hovedet på Magnus Christensens indlæg fra højresiden, der blev rettet af og røg ind bag Silkeborg-keeper Thomas Nørgaard.
Små 10 minutter senere var selvsamme Jakub Sylvestr så på pletten igen, da han med et godt træk i feltet satte Silkeborg-forsvarer Simon Jakobsen af, hvorefter AaB'eren sikkert kunne sparke bolden fladt ind i det lange hjørne.
Kort inden pausen fuldendte Jakub Sylvestr så sit imponerende hattrick, da han blev spillet fri i venstre side i forbindelse med en omstilling.
Her var han igen sikkerheden selv, da han tørt sparkede bolden i mål via den fjerne opstander.
Efter pausen var det tydeligt, at AaB havde en 3-0-føring at læne sig opad, og det blev derfor ren "cruise control" fra hjemmeholdets side.
Initiativet blev overladt til gæsterne fra Silkeborg, men selv om bolden oftere var på Silkeborg-fødder, så blev det aldrig for alvor farligt. Så snart bolden kom op omkring AaB's felt, så gled det ud i sandet for gæsterne.
Efter sejren indtager AaB nu den 6.-plads, der giver adgang til mesterskabsslutspillet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker