Ny Bayern-præsident afviser interesse i europæisk superliga
Herbert Hainer blev valgt som ny præsident i Bayern München i november. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Christof Stache/Ritzau Scanpix
Champions League fungerer godt i sit nuværende format, siger Bayern München-præsident Herbert Hainer
Bayern München har ingen interesse i at bryde ud af eller nedprioritere Bundesligaen for at deltage i en lukket europæisk superliga.
Det slår klubbens nye præsident, Herbert Hainer, lørdag fast i et interview med Süddeutsche Zeitung ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
Han mener, at den nuværende struktur i internationale klubturneringer fungerer optimalt, fordi man sportsligt selv skal sørge for at kvalificere sig i modsætning til en europæisk superliga, hvor man uanset præstationer kan være selvskrevet som deltager, hvis man er en stor klub i et stort land.
- Vi bliver i Bundesligaen. Der er ikke noget hvis eller men, siger klubpræsidenten.
- På samme tid ønsker vi selvfølgelig at få international succes, og det er derfor, at Champions League findes. Jeg synes, at turneringen er en succeshistorie og har et fornuftigt format.
- Så man kan roligt sige, at Bayern München overhovedet ikke er interesseret i nogen superliga, siger Herbert Hainer til avisen.
Den tidligere Adidas-chef overtog præsidentposten hos de tyske rekordmestre i november, da han blev valgt som klublegenden Uli Hoeness' efterfølger.
Sidste år viste lækkede dokumenter fra whistleblowerplatformen Football Leaks, at "grundlæggerne er nået til enighed om at skabe en europæisk fodboldturnering under navnet European Super League, som skal finde sted hver sæson i en indledende periode på 20 år - startende i 2021/22."
Ifølge dokumenterne skulle ligaen bestå af 16 hold, hvor af 11 hold skulle betegnes som grundlæggerne af ligaen, og de 11 hold skulle være garanteret en fast plads i ligaen. Bayern München var blandt de 11 hold.
Siden afsløringerne har både Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) afvist at støtte en udbryderliga.
Det er Uefa, der arrangerer de europæiske klubturneringer Champions League og Europa League.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet