Efter at Martin Pedersen onsdag var involveret i en bilulykke, gik det lørdag ud over holdets norske rytter Frederik Wilmann, der er blevet bragt til hospitalet i Norge.
- Jeg er oprigtigt rystet over, at jeg i dag må meddele, at endnu en af mine ryttere er kørt ned, siger holdejer Christina Hembo i en pressemeddelelse.
- Frederik Wilmann er en af holdets absolutte profiler og har netop i Argentina kørt et fantastisk løb. Et løb, hvor vi fik en samlet 3. plads og hvor Wilmann i et meget stærkt felt fik vist klassen.
- Det er endnu et stort tab for holdet og med mindre Wilmann og Pedersen hurtigt er på cyklen igen, ser det alvorligt ud, forklarer holdejeren.
Frederik Wilmann var ifølge adressa.no på træningstur med to kammerater, da en modkørende bil ramte ham fra siden og væltede ham over i en af de andre ryttere.
Nordmanden modtog førstehjælp på ulykkesstedet og blev efterfølgende bragt til hospitalet.
De første meldinger går på, at han er sluppet forholdsvis billigt med en rift i låret samt en forslået hofte.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde