Ny BSV-målmand: Vi skal have guld i løbet af to år
Efter en lang årrække som Aalborg-spiller i den danske liga har Søren Rasmussen spillet for Flensburg-Handewitt i Bundesligaen siden 2010. Nu vender han tilbage til Danmark - denne gang Bjerringbro-Silkeborg.
Og han vender ikke hjem for at nyde et par rolige år, inden karrieren slutter. Målmanden har store ambitioner på sin nye klubs vegne. Han vil vinde guld.
- Nu har jeg lavet en toårig kontrakt med Bjerringbro-Silkeborg, og jeg vil da blive skuffet, hvis vi ikke vinder det danske mesterskab inden for de to år. Det er helt klart mit mål, siger Søren Rasmussen i en pressemeddelelse.
- Jeg mangler at prøve at spille Champions League med et dansk hold, og det kunne være rigtig spændende. Nu skal vi tage et skridt ad gangen, men jeg synes, fremtiden ser lovende ud i Bjerringbro-Silkeborg.
Lige nu ligger BSV midt i Herre Håndbold Ligaen, men noget tyder på, at det vil ændre sig i de kommende sæsoner. Klubben har skiftet ud på trænerposten og hentet flere profiler.
Ud over Søren Rasmussen skifter også landsholdsstreg Michael Knudsen fra Flensburg-Handewitt til BSV til sommer.
Og Søren Rasmussen tror på, at BSV kan sætte sig på tronen i Danmark foran klubber som KIF Kolding København, Skjern Håndbold og Aalborg Håndbold.
- Bjerringbro-Silkeborg har i mange år været blandt de allerbedste i Danmark, men jeg tror på, at Bjerringbro-Silkeborg kan blive det allerbedste hold i Danmark, siger Søren Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned