Ny dansk duo røg ind i indonesisk stormvejr
Den nystartede danske mixdouble med Kamilla Rytter Juhl og Mads Kolding var oppe mod overmagten, da de torsdag tørnede ind i det fjerdeseedede indonesiske par Tontowoi Ahmad og Liliyana Natsir ved Denmark Open i Odense.
Det danske par tabte matchen i to sæt med cifrene 16-21, 14-21, og anden runde blev altså endestationen for parrets første Denmark Open sammen.
Danskerne kom fra matchens begyndelse i uvejr. Det indonesiske par bragte sig lynhurtigt på 8-3. Danskerne begik sættet igennem en række ærgerlige placeringsfejl, som sikkert skal tilskrives den korte tid, de to har spillet sammen.
Efter 17 minutter havde indoneserne vundet første sæt med 21-16.
Den danske duo kom stærkere ud til andet sæt og fulgte med de indonesiske favoritter til 10-10. Men Ahmad og Natsir strammede grebet og bragte sig lynhurtigt på 16-11.
Det knækkede danskerne, der tabte sættet og dermed kampen med 14-21.
Kamilla Rytter Juhl og Mads Kolding havde ellers fået en fremragende optakt til den danske turnering ved at vinde Dutch Open ugen forinden.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned