Det blev så tæt, som det kunne blive, da Dansk Håndbold Forbund på sit repræsentantskabsmøde lørdag skulle vælge ny formand.
Afstemningen mellem de to kandidater, Per Bertelsen og Jan Boye, endte 25-25, og derfor måtte der lodtrækning til.
Den vandt den 49-årige tidligere Odense-borgmester Boye, som dermed overtager formandsposten efter Per Rasmussen. Per Bertelsen fortsætter som næstformand.
Boye, der fortsat er politisk aktiv i Odense Kommune som konservativ rådmand for By- og Kulturforvaltningen og samtidig har en lang karriere som topdommer bag sig, håber dog ikke, at det tætte valg slår skår i håndboldtoppen.
- Jeg har selv oplevet at tabe et valg og kender de tanker, der løber igennem sit hoved, Per. Man skal sunde sig, og så går håndboldlivet videre.
- Uanset, hvem der stod her i dag som formand, har Per Bertelsen og jeg givet hinanden håndslag på at komme godt videre med dansk håndbold, sagde Boye ifølge sporten.dk ved sin tiltræden.
Der var dog allerede inden afstemning tegn på revner i det landsdækkende håndboldsamarbejde, da et forslag om en ny elitestruktur skulle til afstemning.
Jysk Håndbold Forbunds repræsentanter kunne ikke stemme for forslaget, der har været flere år undervejs, og ville i stedet have afstemningen udsat endnu et år til stor skuffelse for de delegerede fra Håndboldregion Øst.
Det var i øvrigt det første kampvalg om formandsposten i forbundets 76-årige historie.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned