Mesterholdet er uden nederlag i 20 ligakampe, og det er ny klubrekord.
Endnu mere imponerende er det, at Dortmund har vundet 16 ud af de 20 kampe. Holdet har på papiret altså aldrig været bedre.
Werder Bremen er ellers et af de hold, der kæmper med om de europæiske pladser, men Dortmund dominerede som så ofte før en kamp på eget græs.
Især i første halvleg var værterne gode, mens spillet generelt blev dårligere efter pausen.
Den japanske stjerne Shinji Kagawa bragte tidligt Dortmund foran 1-0 efter et mesterligt angreb med mange præcise pasninger, der splittede Werder Bremens forsvar ad, og inden pausen havde hjemmeholdet flere gode chancer til 2-0.
Et andet tophold Borussia Mönchengladbach vandt ude 2-1 over Bayer Leverkusen og er otte point efter Dortmunds førerhold.
Det samme er Dortmunds nærmeste forfølgere fra Bayern München, som dog lørdag aften kan lukke hullet, når de gæster bundholdet fra Hertha Berlin.
Apropos bundhold, så er Frank Arnesens Hamburger SV for alvor ved at være netop det igen. Den danske sportsdirektør så sit hold tabe bundopgøret i Hamburg til Freiburg med 1-3.
Dermed er HSV igen trukket godt ned i bundkampen, men holdet er trods alt stadig placeret over nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde