Ny FCK-svensker: Skiftede på grund af Solbakken
AaBs Henrik Dalsgaard og FC Københavns Alex Kacaniklic, i lørdags i Aalborg. Foto: Rasmus Baaner/POLFOTO
Rasmus Baaner/POLFOTO
FC Københavns nye svensker Alexander Kacaniklic er glad for at spille under træner Ståle Solbakken.
På transfervinduets sidste dag gjorde FC København sig lidt af et scoop, da de hentede den svenske landsholdsspiller Alexanders Kacaniklic i engelske Fulham på en lejeaftale.
Det tidligere Liverpool-talent havde ellers flere tilbud på hånden den aften - blandt andet fra andre engelske klubber.
Men valget faldt på Danmark og FC København, og det havde træner Ståle Solbakkens overtalelsesevner en stor andel i.
- Ståle Solbakken er den primære grund til, at jeg valgte klubben her. Han havde stor tillid til mig, og det overbeviste mig. Derudover kan jeg også få lov til at spille europæiske kampe, siger Kacaniklic.
Kantspilleren rykkede sidste sæson ud af Premier League sammen med Fulham, hvilket gjorde, at han kunne se frem til en sæson i den næstbedste engelske række.
Han mener derfor, at skiftet til FC København skal ses som et skridt op ad rangstigen.
- Fra The Championship er dette skifte et skridt op. FC København er den største klub i Skandinavien, og den spiller altid med i enten Champions League eller Europa League, så det er klart et skridt op, siger han.
Alexander Kacaniklic fik debut i FC Københavns startopstilling allerede i lørdags i 0-1-nederlaget mod AaB.
På torsdag er han så med igen, når københavnerne tager hul på Europa League-gruppespillet med hjemmekampen mod finske HJK Helsinki.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker