Ny formand i B.1921

Efter 10 år som bestyrelsesmedlem og 18 måneder som formand valgte Jan Arnesen i aftes at træde tilbage på B.1921’s generalforsamling. En afsked han annoncerede allerede sidste år.

- Det var været 18 måneder med fart på. Jeg har nået at afholde to ordinære generalforsamlinger, tre ekstraordinære generalforsamlinger og to medlemsmøder, siger Jan Arnesen, som har to sønner på Alliancens ungdomshold og nu vil bruge lidt ekstra energi på at hjælpe til der.

Den nye formand blev Carsten Christiansen. Han tog i aftes hul på sit 22. år i bestyrelsen. Han har været næstformand i 10 år, men har aldrig ønsket formandsposten. Heller ikke denne gang. 

- Vi står i en situation, hvor det har været svært at finde B.1921’s fremtidige formand. Derfor har jeg indvilget i at køre det sidste år, Jan Arnesen egentlig er valgt for, færdigt.
- Jeg har jo haft fingrene i de sager, der nu skal afsluttes. Vi skal have lavet en ny samarbejdsaftale med Alliancen, og vi skal have bragt klubben ind i en god gænge, så det bliver mere attraktivt at blive klubbens fremtidige formand næste år, siger den nye formand, Carsten Christiansen.
 

Den nye formand ønskede dog ikke selv posten. Læs her, hvem han er.

Offentliggjort Sidst opdateret