Ny kovending giver svensk keeper endnu en sæson i Ikast
Ikasts målvogter Filippa Idéhn har lagt endnu et år på sin kontrakt med klubben. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
To gange har Filippa Idéhn været meldt færdig i Ikast Håndbold. Og to gange har hun nu alligevel forlænget.
Kort efter jul meldte Ikast Håndbold ud, at den svenske målvogter Filippa Idéhn var i gang med sin sidste sæson i klubben.
Så blev målvogter Olivia Nygaard korsbåndsskadet, og Ikast oplyser, at man har forlænget aftalen med Idéhn frem til sommeren 2026.
Idéhn var allerede i dialog om en aftale med en ny klub, men Ikast nåede at præsentere hende for en ny aftale i tide.
- Vi var heldige med, at Filippa ikke havde fået skrevet under andre steder, da jeg forestiller mig, at hun har været eftertragtet, siger direktør Daniel Grønhøj til klubbens hjemmeside.
- Vi var alle ekstremt berørte af det som skete med Olivia, men jeg skulle hurtigt i gang med en ny plan for den kommende sæson. Her var der ingen tvivl om, hvad der var vores største ønske, og det var at Filippa skulle blive et år mere i Ikast hvis muligt, og det lykkedes heldigvis.
Det er ikke første gang, Idéhn har været på vej væk fra klubben for så efterfølgende at forlænge aftalen.
Hun kom til fra Silkeborg-Voel i sommeren 2023, og allerede den følgende sommer pegede alt mod exit fra Ikast. Alligevel endte det i en forlængelse frem til sommeren 2025.
Nu har historien gentaget sig, og den 34-årige svensker tager endnu en tørn i klubben halvandet år frem i tiden. Med skaden til Olivia Nygaard er Idéhn udset til at udgøre målvogterdup med Amalie Milling, der kommer til fra Team Esbjerg.
Ikast har også forlænget aftalen med fløjspilleren Cecilie Brandt frem til sommeren 2027.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker