Ny landsholdsaftale ligestiller svenske mænd og kvinder
Victor Lindelöf (tv.) har siddet med ved forhandlingerne om en ny landsholdsaftale i Sverige. (Arkivfoto) Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters
Marcelo Del Pozo/Reuters
Sveriges fodboldlandshold skriver sig ind som de seneste i rækken med ligeløn for mænd og kvinder.
Sverige blev fredag den seneste fodboldnation til at sikre mænd og kvinder samme økonomiske bonus for at stille op til landskamp.
Det Svenske Fodboldforbund (SVFF) meddeler på sin hjemme, at man er nået frem til en ny landsholdsaftale, som for første gang er en fælles aftale for både kvindernes og mændenes A-landshold.
- Det er godt, at vi har en fælles aftale, og det giver os gode betingelser for fremtidige forhandlinger. Spillerne på holdene har bidraget konstruktivt, og dialogen har fundet sted i en positiv ånd, siger SVFF-generalsekretær Håkan Sjöstrand til forbundets hjemmeside.
Dermed følger svenskerne i fodsporene på andre nordiske lande som Norge, Island og Finland, der også har indført ligeløn på A-landsholdene.
Danmark er altså det eneste land i Norden, hvor arbejdet med ligestilling for landsholdene endnu ikke har mundet ud i ligeløn.
- Vi er glade, og det føles godt, at en ny aftale er på plads. Det her er en yderligere hjælp på vejen til at give os de bedst mulige forudsætninger for at lykkes på banen, siger kvindelandsholdets anfører, Caroline Seger.
Foruden ligelønnen rummer aftalen også hjælp til støtte under forældreskab, ligesom forsikringsforholdene også bliver forbedret, så spillere, der bliver skadet uden for kontraktperiode, kan få hjælp.
Kvindespillere har ofte kortere kontrakter end deres mandlige kolleger, hvorfor de er mere sårbare over for skader uden for kontraktperioder.
Den nye aftale i Sverige løber til og med 2024.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker