Ny landstræner glæder sig til at arbejde med Messi
Jorge Sampaoli har fået en kontrakt med Det Argentinske Fodboldforbund helt frem til 2022. Foto: /ritzau/AP/Natacha Pisarenko
/ritzau/AP/Natacha Pisarenko
Jorge Sampaoli ser frem til at træne Argentina, der skal ledes af en inspireret Lionel Messi.
Jorge Sampaoli har forladt trænersædet i Sevilla for at overtage det argentinske landshold, der har været i krise og skranter i den sydamerikanske VM-kvalifikation.
57-årige Sampaoli har fået en kontrakt helt frem til 2022, men første store mål er naturligvis kvalifikationen til VM i 2018 i Rusland.
De fire bedste nationer i kvalifikationen kommer til VM, mens femtepladsen, som Argentina øjeblikkeligt indtager, giver playoffkampe om VM-deltagelse.
Lionel Messi er holdets stjerne, og Jorge Sampaoli ved godt, at han har brug for en motiveret og dedikeret Messi for at lykkes med sit projekt.
- Jeg har snakket med Leo (Messi, red.), og vi er begge begejstrede for projektet. Det er et boost at mærke, hvor begejstret han er for det, siger Sampaoli ifølge Reuters.
Den tidligere Sevilla-træner afløser Edgardo Bauza, som ikke nåede et år i det varme trænersæde, førend de skuffende resultater fældede ham.
Jorge Sampaoli er argentiner, men har tidligere stået i spidsen for Chiles landshold i perioden 2012-2016.
Det var således ham, der førte Chile til finalesejren over netop Argentina i Copa America i 2015. Chile gentog bedriften året efter, men der var Sampaoli stoppet som træner for holdet.
Der resterer fire runder af den sydamerikanske VM-kvalifikation, hvor Argentina har et enkelt point op til både Chile og Uruguay i tabellen, mens der er to point op til Colombia.
Brasilien fører suverænt med ni point ned til Colombia på andenpladsen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde