Så er der igen optræk til ballade mellem Dansk Håndbold Forbund (DHF) og spillerne på kvindelandsholdet.
Godt to år efter, at parterne senest afsluttede en lønkonflikt, er der igen uenighed om, hvor mange penge man skal have for at spille på landsholdet.
Det fortæller direktøren i Håndbold Spiller Foreningen, Michael Sahl Hansen, til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Ifølge avisen lyder DHF's udspil til en ny lønaftale på, at spillerne grundhonorar skal skæres med mere en million kroner, så det bliver halvt så stort som de nuværende 2,3 millioner.
- Vi er virkelig langt fra hinanden, og DHF har på intet tidspunkt rokket sig en tøddel. Det er i sandhed ikke positivt lige nu, siger Sahl Hansen.
DHF-direktør Morten Stig Christensen bruger forbundets økonomi og en generel økonomiske nedgang i kvindehåndbolden som argument for, at spillerne skal gå ned i løn.
- Senest har vi set en betalingsstandsning i HC Odense. Det er ikke tiden, da man kan forvente store lønninger for at spille på landsholdet. Tværtimod, siger han til avisen.
Den seneste aftale udløb ved årsskiftet, og derfor kan spillerne med god ret boykotte eventuelle sponsorarrangementer, så længe der ikke er enighed om en ny lønaftale.
Næste planlagte opgave for håndboldkvinderne er to træningskampe mod Rusland i slutningen af april. Senere følger VM-kvalifikationskampene mod Polen i juni måned.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned