Ny nedtur for Kjær og Wolfsburg

VfL Wolfsburg gik ind til sæsonen med mesterskabsdrømme. Holdet havde investeret kraftigt i nye spillere og hentet blandt andre den danske landsholdsforsvarer Simon Kjær til klubben.

Men både klubben og Kjær har fået en forfærdelig begyndelse på sæsonen, og lørdag blev den endnu dårligere, da holdet på udebane med Kjær på banen tabte 0-2 til Dortmund.

Dermed har holdet nul point efter tre kampe, og ligger helt i bund sammen med blandt andre en anden ambitiøs klub Schalke 04, der også har indledt sæsonen med tre nederlag, ligesom Stuttgart, der lørdag tabte til Freiburg.

/ritzau/

Simon Kjær og Wolfsburg fortsætter den forfærdelige start på sæsonen, da holdet tabte med 0-2 til Dortmund.

Offentliggjort Sidst opdateret