Ny nedtur smadrer herrernes medaljechancer i curling
Der bliver ingen danske curlingmedaljer ved OL i Sotji.
Det står klart, efter at det danske herrehold lørdag tabte med 3-9 til Schweiz og dermed er uden chance for at nå frem til medaljekampene i den kommende uge.
Danskerne valgte at trække stikket efter ottende ende vel vidende, at det ville være umuligt at indhente schweizernes store forspring i de sidste to ender.
Rasmus Stjernes mandskab er nu noteret for to sejre og fem nederlag, og de to sidste kampe mod Tyskland og Norge er uden betydning for andet end placeringen i tabellen.
Det var især en skrækkelig første ende, der kostede dyrt mod schweizerne, som vandt den med hele 4-0.
Tydeligvis havde danskerne ikke fået rystet skuffelsen ud af kroppen efter nedsmeltningen fredag aften mod Storbritannien, hvor Danmark satte en 5-1-føring over styr.
Det usikre spil fra den forestilling fortsatte mod Schweiz, og man skulle helt frem til femte ende, før Danmark kom på pointtavlen til reducering til 2-4.
Efter pausen blev tingene ikke meget bedre. Efter en dansk reducering til 3-6 ramlede det hele, da Stjerne kiksede sidste danske sten i ottende ende og åbnede for en komfortabel schweizisk sejr.
Danskerne skal i aktion næste gang søndag klokken 16 mod Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet