Ny norsk sejr i Tour de Ski
Foto: Fabrice Coffrini /Scanpix
Fabrice Coffrini /Scanpix
Den norske langrendsløber Finn Hågen Krogh fik tirsdag den bedst tænkelige begyndelse på 2013, da han i schweiziske Val Münstair vandt 2. etape af Tour de Ski.
Nordmanden var bedst i sprintdisciplinen. Det var Norges anden sejr i årets udgave af Tour de Ski, efter at Petter Northug triumferede på prologen.
Schweizeren Dario Cologna, der er forsvarende mester og går efter sin fjerde samlede Tour de Ski-titel på fem år, blev nummer fire på årets første dag efter et styrt i finalen.
I den samlede stilling fører russeren Maxim Vylegzjanin, der vandt 1. etape over 15 kilometer jagtstart, fortsat foran landsmanden Alexander Legkov. Petter Northug er samlet nummer tre.
Hos kvinderne vandt amerikaneren Kikkan Randall sprintdisciplinen. Polske Justyna Kowalczyk, der vandt 1. etape, forsvarede sin samlede føring.
Der er hviledag i Tour de Ski onsdag. Konkurrencen består af syv afdelinger over ni dage i tre lande - Tyskland, Schweiz og Italien.
Norge, som er et af de bedste langrendslande i verden, har aldrig vundet Tour de Ski - hverken hos mændene eller kvinderne.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet