Ny Pål-scoring forværrer Sønderjyskes sejrsløse stime
Hobros Pål Alexander Kirkevold scorede igen, da Hobro søndag spillede 1-1 mod Sønderjyske i Haderslev. Foto: /ritzau/Holte Christer
/ritzau/Christer Holte/arkiv
Hobro fik 1-1 i udekampen mod Sønderjyske i Alka Superligaen og indtager en fjerdeplads i ligaen.
Sønderjyske formåede ikke at bryde den kedelige stime af kampe uden sejr i Alka Superligaen, da holdet søndag spillede 1-1 mod formstærke Hobro hjemme på Sydbank Park i Haderslev.
Med pointdelingen er Hobro nummer fire med 23 point, mens Sønderjyske fortsat er at finde i den nedre del af tabellen med 12 point efter 14 kampe.
Sønderjyske har været hårdt plaget af skader i den seneste tid, men både Niki Zimling og Mikael Uhre var tilbage for sønderjyderne i søndagens opgør, mens Troels Kløve og Simon Poulsen blev skiftet ind tidligt i anden halvleg.
Sønderjyske havde ikke vundet i ni ligakampe i streg. Seneste sejr var for tre og en halv måned siden, mens sprudlende Hobro havde fem point for de tre seneste ligakampe.
Det var dog hjemmeholdet, der kom bedst ud til opgøret med masser af energi og aggressivitet, og efter blot tre minutter udmøntede det sig i et tidligt føringsmål.
Niki Zimling sendte et frispark ind mod feltet, hvor Kees Luijckx efter lidt tumult fik bolden i mål.
Efter scoringen stod der Sønderjyske på det meste, men efterhånden kæmpede Hobro-spillerne sig tilbage i opgøret.
Det lignede en snæver pauseføring til Claus Nørgaards mandskab, men Hobros norske angriber Pål Alexander Kirkevold, var igen på pletten.
Med sin 11. sæsonscoring i lige så mange kampe i træk, sørgede han for 1-1 forud for pausen.
Efterhånden fik Sønderjyske igen sat sig på opgøret i anden halvleg.
I slutminutterne pressede værterne på med flere chancer til følge, men Hobro holdt fast, og derfor sluttede opgøret 1-1.
I næste uge skal Sønderjyske en tur til Odense for at møde OB, mens Hobro får besøg af AaB.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde