Ny pointregel skal bevare spændingen i Formel 1
De afsluttende grand prix'er i årets Formel 1-sæson var blottet for spænding på den front, at tyske Sebastian Vettel allerede sikrede sig VM-titlen i den fjerdesidste afdeling.
Vettel viste sig aldeles suveræn og vandt sammenlagt med 155 point og eliminerede enhver tvivl om det samlede udfald.
Det forsøger man nu at imødekomme med en regelændring, der skal forbedre chancen for at fastholde spændingen til det sidste og dermed gøre sporten mere publikumsvenlig.
Strategigruppen bag Formel 1 lancerer en ændring i pointsystemet, der betyder, at der er dobbelt så mange point at vinde i næste års afsluttende grand prix i Abu Dhabi den 23. november.
Dermed vil vinderen få 50 point i stedet for de oprindelige 25 point for en sejr.
Den ændring havde nu ikke ændret noget i forhold til VM-titlen i den forgangne sæson. Derimod havde den haft afgørende betydning i 2008 og 2012, hvor verdensmesterskabet ville være havnet på andre hænder.
Formel 1-sæsonen 2014 begynder i Melbourne den 16. marts. Her får danske Kevin Magnussen sin debut i motorsportens kongeklasse.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned